Chokolader med overraskelser

| 8. maj 2014 | Reply

Fyldte chokolader Fyldte chokolader

Ingredienser:

  • Mørk chokolade min. 70 procent
  • Frisk ingefær
  • Hasselnødder
  • Lakridspulver (fra matas)
  • Kokosmel
  • Rødebede
  • Banan
  • Øko peanutbutter

Fremgangsmåde:

  1. Smelt chokoladen i en vandbad.
  2. En gryde med lidt vand.
  3. Kom en lille skål ned i gryden.
  4. Dernæst kommer du chokoladen i og lader den smelte.

Chokolade med hasselnødder (de firkantede på billedet)

  1. Hak hasselnødderne med en kniv.
  2. Fyld skiftevis chokolade og hasselnødder ned i formen.
  3. Pynt med hasselnødder.

Chokolade med ingefær (de stjerneformede på billedet)

  1. Riv frisk ingefær.
  2. Fyld skiftevis chokolade og revetingefær ned i formen.

Chokolade med lakrids (de cirkelformede på billedet)

  1. Rør 1 spsk. kokosmel og 1/2 tsk. lakridspulver sammen.
  2. Fyld skiftevis chokolade og lakridskokos ned i formen.

Chokolade med Banan, peanutbutter (de hjerteformede på billedet)

  1. Rør 1 spsk. kokosmel og lidt rødbedesaft sammen (til toppen/pynt)
  2. Hak lidt banan ud i tern.
  3. Fyld skiftevis chokolade, peanutbutter (en knivspids) og banantern ned i formen.
  4. Pynt med farvet kokosmel.

 

Slip fantasien løs og opfind din egen chokolade 

 

Print Friendly

Tags: , , , , , , ,

Category: Desserter

Leave a Reply