Frokostboller

| 7. marts 2013 | 17 Replies

frokostboller

Ingredienser: (ca. 20 boller)

  • 100g sesamfrø
  • 10 æg
  • 50g hørfrø
  • 100g solsikkekerner
  • 200g mandler(finhakket i kværn)
  • 4 spsk græsk yoghurt (paleo 2.0)
  • 2 tsk bagepulver (ikke paleo og kan undlades)
  • 1½-2 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
  2. Få rørt æg, salt, olivenolie og bagepulveret godt sammen.(Brug piskeris hvis det klumper)
  3. Tilsæt resten og rør rundt.
  4. Smid dejen i muffinsforme.(Hvis i bruger silikoneforme kommer de let ud igen).
  5. Bag bollerne i 25 minutter.

Små fifs:

  • Disse boller smager fantastisk og er geniale til madpakken.
  • Anskaf jer nogle silikonemuffins forme, de fåes både i enkeltvis og i 12 styksplader i Føtex. De gør livet lettere for de fleste hjemmebagere!
Print Friendly

Tags: , , , , ,

Category: Bagværk, Middagsmad

Comments (17)

Trackback URL | Comments RSS Feed

  1. sabine siger:

    Hej

    Er de velegnet til at fryse?

  2. sannesp siger:

    Det er faktisk et godt spørgsmål :) Vi har lavet dem 3 gange nu, og når at spise dem inden. Men kan ikke se hvorfor ikke. Så hvis du laver nok og prøver så må du gerne lige sige til.

    PS: De smager dog så godt at de er svære at lave nok af ;)

  3. Lene siger:

    Hej hvis man ikke kan tåle mælk , hvad kan man så bruge i stedet for?

  4. sannesp siger:

    Du kan prøve med kokosmælk, eller bare helt uden og se hvordan de smager så :)

    Vh.
    Sannabanana

  5. Julie siger:

    FANTASTISK side for nybegynder stenalderkost spisere :-)
    Dejlige opskrifter – hvor man ikke føler at HELE ens liv bliver lavet om!
    Vil høre om du har noget inspiration til mellemmåltider – jeg synes tit jeg bliver for sulten fx mellem morgenmad og frokost samt frokost og aftensmad. Nogle mener at man kun må spise to stk. Frugt så derfor har jeg holdt lidt igen med det.
    Fedt at I lægger opskrifter op hele tiden – det er virkelig god inspiration!!!!
    Mvh fra Julie Maria

  6. Sabine siger:

    Pensler du silikone formene eller kommer de direkte i?

  7. sannesp siger:

    Hej Sabine.. Nej det gør jeg ikke :) Dem jeg har virker uden..

  8. maja toft siger:

    opbevarer du dem i køleskabet?

  9. sannesp siger:

    Hej Maja

    Jeps det gør vi :D

    Mvh.
    Sannabanana

  10. Sascha siger:

    Hejsa

    Jeg har lige lavet disse boller på min egen måde og synes du skal vide, hvad resultatet blev og evt. lægge det op her :)

    Jeg higede lidt efter at lave nogle boller, som jeg kan spise om morgenen og som passer godt til ost m.v. Jeg har derfor lavet følgende opskrift på morgenboller:

    10 æg
    400 g mandler
    50g kokosmel
    4 spsk græsk yoghurt
    1½ tsk salt
    2 spsk olivenolie
    1 tsk agavesirup (kan undlades)

    Æg, salt og olivenolie blandes sammen. Herefter røres blendede mandler, kokosmel, græsk yoghurt og agavesirup i.

    Bages på 175 grader i 20 min.

  11. Louise siger:

    Hej Sanna

    Tak for opskriften på bollerne :-) jeg har lavet dem nogle gange men synes det ville være nemmere hvis det var som et brød man kunne skære af. Derfor testede jeg det igår og hældte dejen i en brødform med bagepapir og bagte det 15 min længere. Det blev super godt, og jeg synes det er lidt lettere at smøre madpakke med brød i skiver :-)
    Tak for en masse gode opskrifter !!!!

  12. sannesp siger:

    Tak for tippet :)

  13. chr bak siger:

    Hmmm. dejen er nærmest flydende med kerner i bunden… Skal den være det?

  14. sannesp siger:

    Hejsa

    Nej det skal den ikke, der kan godt være forskel på ovne, prøv at giv din 10 minutter længere :D

    Vh.
    Sannabanana

  15. Mette Olsen siger:

    Passer det med 25 min ved 150*?
    Mine boller bliver ikke fine gyldne som dine, trods jeg følger opskriften slavisk…
    Bruger du varmluft?
    Tak for inspirerede opskrifter
    Hilsen Mette

  16. Mette siger:

    Passer det med 25 min ved 150*?
    Mine boller bliver ikke fine gyldne som dine, trods jeg følger opskriften slavisk…
    Bruger du varmluft?
    Tak for inspirerede opskrifter
    Hilsen Mette

  17. sannesp siger:

    Hejsa Mette

    Det afhænger af ovnen. Ja, vi bruger varmluft :)
    Held og lykke næste gang.
    :)

Leave a Reply